En perle af en historie fra bøgernes indre verden: Bastian er bogorm og finder efter et par hårde dage ud af, at han mangler briller. Så begynder han at kunne se bogstaverne og bliver vild med at læse. Papir som mad skifter han ud med frugt og grønt, og han får de andre bogorme med på idéen. Sproget er lige i øjet til højtlæsning for små biblioteksbesøgende fra børnehaven og de yngste klasser (ca. 4-7 år) og både i skole og på bibliotek. Sproget er for svært læseligt til begynderlæsere, men indholdslæsere kan være med. Illustrationerne er et mix af børnetegninger af de kære orme, og baggrunde med bogstaver og flydende farver fra forfatterens computer. Bogen er blevet til som et læselyst-projekt i Nørager Kommune, læs mere på "www.noeragerbib.dk/bastian". Bogen ligner ikke noget som helst andet - det skulle da lige være Munro Leaf's Anton Hannibald Olsen fra 1940, som trængte til en afløser - tak for den.