Ofelialåger : digte

Simon Grotrian er ikke for læsere, som kræver entydighed og meningsbærende udsagn af det, de læser. I Grotrians univers bidrager læseren selv lige så meget til slutresultatet, som digteren gør.

Simon Grotrians tredje digtsamling i år rummer en stribe korte tekster, som alle afspejler digterens mildest talt ukonventionelle forhold til normalsproget. Kun få steder finder man sætninger, som danner noget, der ligner et udsagn. "Rusk mig så jeg kan sove. Poesien er en døgnvagt og digtene en cocktail, der ryster enhver", lyder en sjov og tankevækkende formulering af paradoksale modstillinger et sted i samlingen. Men helt overvejende består Grotrians digte af tilsyneladende frie associationskæder, som primært lever i kraft af de billeder, de formår at fremkalde i læserens hoved. Digtene bliver en art katalysatorer uden eget indhold, meningen må læseren selv levere: "Frierchok gentages, aberne svang sig fra komma til komma. Over for rygmarvens søambulance: bittesmå fald fra en hjerne, som om man med blomst".

Ofelialåger knytter tæt an til Grotrians øvrige forfatterskab, som i sin anarkistiske og eksperimenterende tilgang til sproget ikke ligner noget andet dansk forfatterskab.

Simon Grotrians digte er som regel skrevet i et meget rytmisk sprog, som egner sig glimrende til at blive læst højt. En oplæsning vil samtidig give læseren mulighed for at lade fantasien få frit løb og lade teksternes billeder få skikkelse og substans.

Læs hele vurderingen