Samtidig med, at Deightons hidtil uoversatte bøger genudgives, udgives de tidligere, således Den skindøde u-båd, der sidst kom i 1968. Det er Deightons anden bog, efter The Ipcress file, ogfuld af de varemærker, der gør en ægte Deighton: den snørklede, dobbeltbundede handling, begejstringen for teknik/elektronik-narrestreger. Forklaringer på, hvad kodeordene betyder og dokumentationi fodnoter og efterskrift. Her drejer det sig om en heroinsmuglingsaffære (originaltitlens "horse") i en sunken tysk undervandsbåd ud for Portugals sydkyst, med grene til ny-facisme og røddertilbage til krigen. Men en bog som denne genlæser man som Deighton-freak med fryd, og kan atter bemærke, at handlingens spænding og intrigen undertiden ikke er langt fra at dræbes affinurlighederne og de tekniske redegørelser. Forfatterens engagement og stillingtagen savnes. Netop derfor kan vi glæde os over, at den nyeste fra Deighton, Berlin game, 1983, røber fornyelse og erhelt på toppen. Oversættelsen errimelig, blot bliver vi ikke hundetrætte på dansk, ej heller tager vi kostumer på, for blot at nævne et par irriterende fejltagelser.