Faareper : et Liv

Fire fortællinger fra samlingen Silhuetter (1891) suppleret med to andre lollandske noveller om Faarepers videre skæbne udkom 1905 med ovennævnte titel; og nu genudsendes historien for førstegang i den originale form: med skrivemaskinsats, nydelige krans- eller rammeformede vignetter af løvkviste ved Hans Tegner og med den oprindelige ortografi, som er stærkt tillempet den lokaledialekt. Med en aldrende fårehyrde som midterfigur gives i den velkendte filosofisk-misantropiske Wied-form udtryk for gammelkendte temaer som tilfældighedernes magt og de små's hjemløshed itilværelsen. Bogen er ganske veloplagt fortalt, men virker bleg, ufærdig og skitseagtig, nærmest som en forstudie til senere og vægtigere værker som eksempelvis Knagstedsenen. Undertegnede er trodsgode enkeltheder, ikke mindst i skildringen af Faarepers forhold til dyrene, hunden Judas Ischariot og hesten Endetønde, hverken blevet fanget ind af eller blevet bevæget over denne tragiskeminiskæbne. Anvendes som Weidsøvrige kortprosa.

Læs hele vurderingen