Omkring århundredskiftet var livet barskt for havbønderne ved Jyllands vestkyst, nogle prøvede at supplere karrige indkomster med høfdebyggeri. Da vejrliget tvinger til søndagsarbejde, faldermange fra, egnen er stærkt missionsk. Men Grejs Klitgård holder ved og får fortjeneste - Æ Døvis pæng - samt præstens forbandelse. Havbonden blir storentreprenør, får 3 sønner og 1 datter, og deter deres liv og færden under besættelsen, bogen handler om. Nu blir der for alvor tale om djævlepenge - værnemageri i stor stil og fede fortjenester ud af Nationalbankens og ikke tyskernes lommer.(De gamle missionske ville nok stadig ha syntes, at arbejde om søndagen var værre!) Tidens usselhed males med bred pensel - politikernes tåbelige udtalelser får ikke for lidt, men borgerskabetsdiskrete knæfald for naziofficererne er næppe langt fra virkelighedens verden. De nationale floskler står den ud af knaphullerne, hvad de kommunistiske ditto desværre også gør - på forfatteren modbogens slutning. Detmærkes, at den er fra 1952 - 2. udg. fra 1967 - og at denne og Klitgård og sønner var hans sidste romaner. Behersket køb kan dog forsvares, hvor Hans Kirk stadig læses.