Retur til Waterloo

Møllehaves nyeste epos rummer nogle af spændingsromanens virkemidler, udstyret som den er med et vist mål af tilsløring og drama. Reel spænding eller staffage? Bogen er først og fremmest nogetandet med dens skildring af ungkarlen Svend, tolk ved EF, der beslutter sig til at vende hjem. Mistanken om moderens, kunsthistorikeren Elisas sygdom, mødet med vennen Dick og dennes hustru Judith.Tre personer, der bliver pejlemærker for Svend i et turbulent begivenhedsforløb, hvor døden, kærligheden, hengivenheden, forsøget på og evnen til at se ind i sig selv bestandig dukker op, foraldrig at forsvinde helt. Et forløb, hvor begivenhederne kommer til at styre personerne fremfor det omvendte. Møllehave er aldrig gået af vejen for at tage livtag med eksistentielle vilkår og gørdet da heller ikke her. Med vanlig let pen (mundret læsning) øser forf. af sit fortælletalent og sin fortælleglæde, isprængt den alment kendte viden indenfor kunst, kultur, religion, m.v. En roman,der må krediteres forsine figurers underbyggede psykologi, svagere står nok det formelle 'ydre' handlingsforløb og afslutning. Bibliotekerne kender forfatterskabets dybde og rækkevidde, og monikke 'menigheden' også denne gang rækker ud over de formelle sognegrænser!.

Læs hele vurderingen