Der er en mere personlig tone i Peter Poulsens nye roman, end man tidligere har mødt. Hotel Hjertesorg er et etablissement, der beboes af tvivlsomme eksistenser, og her befinder hovedpersonensig i slutningen af bogen. Han er vendt tilbage til sit udgangspunkt, kvarteret omkring Nyhavn og Toldbodgade. Det begynder med hans opvækst i kvarteret, hvor faderen har et par små værtshuse, ogvi møder alle de originaler der var dengang. Senere kommer drengen til en sønderjysk by, hvor han bliver journalistelev, gifter sig og bliver i syv år, inden han vender hjem til København igen. Hanbliver skilt og er tilbage igen, hvor han kom fra. Romanen har to lag. Dels giver den en skildring af hovedpersonens udvikling, dels vil den fortælle om en verden, som har forandret sig og ikkekommer igen. Begge historier er fortalt med humor og en dæmpet sorg over altings forgængelighed, der smelter sammen til en helhed. Romanen føjer en ny dimension til dette spændende forfatterskab.