Det abstrakte menneske

Nutidens samfund bevæger sig hastigt væk fra tidligere tiders faste forestillinger om menneskets plads i verden. Det moderne menneskes selvforståelse udvandes i takt med at afstanden øges mellem opfattelsen af det konkrete og det abstrakte i bl.a. kunst, arbejde og religion. For læsere af filosofiske samfundsanalyser.

Det 20. og 21. århundredes menneskes forhold til værdier og begreber som fx arbejde, kunst, arkitektur og religion har ændret sig fra det konkrete til abstrakte idéer og fremstillinger. Abstraktionen består overordnet i distancering og fremmedgørelse: håndens arbejde er blevet automatiseret, budskaber i kunst muteres kontinuerligt til svært gennemskuelige idéer eller fx som Hitler gjorde i sine malerier: fjerner mennesket fra verden og erstatter det med idealer, der ikke levner plads til (med)mennesker. I fremtiden venter den kunstige intelligens, som i sig selv er menneskets abstrakte selvbillede og replikation af intellektet.

Tankevækkende analyse og debat om det postmodernistiske menneskes udvikling, opfattelse og plads i en verden, der synes at blive mere og mere, ja, verdensfjern. Bogen bevæger sig ikke kun i feltet mellem polerne “før" og “efter", men søger at forstå hvorfor og hvilken betydning denne adskillelse fra det håndgribelige til det diffuse vil betyde i fremtiden. Oplagt til faglitterære/filosofiske læsegrupper.

Supplerende læsning kan fx være Ideologikritik af den slovenske filosof Slavoj Zizek.

Læs hele vurderingen