Ole Wivel var som forfatterkollega og som hendes forlægger en nær ven af Karen Blixen i hendes senere år. Dette venskabs personlige erindringer, sammen med en dyb forståelse for hendesforfatterskab og evne til analyse af fortællingerne danner baggrunden for denne bog, som er skrevet efter anmodning fra Udenrigsministeriet, 'med et skævt blik til den allerede omfattende bådebiografiske og fortolkende litteratur'. Wivel har valgt 'at flette personlige erindringer, fortælling om hendes liv og karakteristik af hovedtemaer i forfatterskabet sammen til en helhed'. Og deter blevet en helhed, som giver en indgang til Karen Blixen, også for almindeligt interesserede læsere, bedre end de fleste i den efterhånden næsten for omfattende Blixen-litteratur. Biografisk erhovedvægten med rette lagt på hendes tidlige liv, barndommen, forholdet til faderen, og årene i Afrika, som lagde grunden til forfatterskabet og dannede baggrunden for dets hovedmotiver. Isærforholdet til broderen Thomas fårher nyt lys. Senere koncentreres beretningen om letforståelige og dog præcise analyser af de vigtigste fortællinger, medens det mere ligegyldige biografiske træderi baggrunden. Forsynet med fotos, kronologi og litteraturliste er det en bog, som kan læses med udbytte af alle Blixen-lånere på alle biblioteker.