Requiem

"The attempt to make Mozart's last work sound clear and crisp does not take it into Classical period practice, though, for Davis is decidedly not interested in making an authentic re-creation, so anyone who wants a solid mainstream reading of this work can be sure there are no stylistic surprises or editorial changes here".

Læs anmeldelse

"München Filharmonikernes nye chef har overhovedet intet bud på Mozarts rekviem. Han klatter sig igennem hver eneste sats, slutter hver anden sats for langsomt, leder sine folk på en uendelig gammeldags måde".

Læs anmeldelse

"Einzig die vier hervorragenden Solisten sorgen für Glanzlichter und repräsentieren jenes internationale Spitzenniveau, an das die Einspielung insgesamt nicht heranreicht".

"Vurdering: BBC music choral song choice" - "Balance generally ... is superbly managed by the experienced conductor, Laurence Equilbey ... Her soloists, too, match well as a quartet ... For all Equilbey's avoidance of theatricality it's the sense of detail, care and attention she imparts as well as fluency that makes her interpretation memorable".

"Det er anden gang, at Davis indspiller værket ... denne gang har han et bedre greb om partituret, og det er især en fornøjelse at høre det velsyngende kor, der har en flot egal klang. Davis formår i hele værket at skabe en god balance mellem sangerne og orkestret, det er med til at give en fin klarhed, og der er en herlig fremdrift i hans fortolkning ... Generelt fungerer samarbejdet mellem solisterne og Davis fint, og man kan glæde sig over kvartettens fine rene og harmoniske klang".

"Recorded live at concerts held at London's Barbican in October 2007, this performance benefits from marvellous sound and shows Davis secure in his tempo choices and bringing that combination of solemnity, grandeur and drama to a work he particularly cares for. The orchestral playing is finely balanced and blended, the phrases nicely shaped. The four soloists are perfectly acceptable ... The main weakness is the choral singing ... there are lapses in pitch and tonal quality that might have been avoided with a smaller professional choir".

"Choral & song choice" -"Jacobs plays the choir like an instrument, as he does the band. The shape he coaxes from words, and the force he provokes from the ensemble, open out the new dimension of Dutron'e score".

"Alt i alt føles dette som en kompakt, fremaddreven version, der holder fast i værkets alvor og angst for døden, og som åbner sig ved gentagne lytninger".

"Det er komponisten og arrangøren Pierre-Henri Dutron, der har revideret Süssmayrs version af Mozarts messe. Faktisk en overbevisende version, hvor Dutron ikke blot holder sig til at korrigere Süssmayr, men aktivt komponerer med ... Jacobs ... ballast er barokkens udtryk, og han udnytter til fulde den spændstighed, et eliteensemble med speciale i 1700-tallets musik kan levere ... uden at sovse det hele ind i klistret romantik. Det bliver til gengæld måske en smule anonymt".

"L'interprétation de Jean-Claude Malgoire nous rappelle les meilleures qualités du chef ... Le choeur sarrois s'affirme avec un bonheur surprenant, préservant ... une diction et une articulation exemplaire ... Un Excellent quatuor soliste ajoute à une impression globale très favorable".

"Thielemann holder sig til komponister, som talte tysk, men hans første Mozart-cd er ingen fornøjelse. Tempiene er ofte ret kvikke, men udtrykket alligevel klart på den traditionelt opulente side. Ingen konkurrence for Harnoncourt her ... Ikke noget Mozart-must. Snarere endnu en brik til billedet af en uforståeligt respekteret topdirigent".

"Forventningerne afføder måske en anelse skuffelse. Dødsmessen er fuldendt spillet, sunget og optaget, men den umiddelbare dybe smerte får det lidt vanskeligere, fordi man mærker den gennemarbejdede tankevirksomhed bag ... Den bayerske Radios Kor synger så godt, at man ofte må holde vejret, og solisterne er unge og nye, hvilket i sig selv er en velsignelse".

"Ein Holzbläser von vollendeter Schönheit. Mit dieser berückenden Orchestereinleitung gibt Mariss Jansons die Richtung vor ... Der Niederländische Rundfunkchor ... klingt allerdings nicht ganz homogen ... Dafür überstrahlt Genia Kühmeier ihre Kollegen ... mit einem sinnlich leuchtenden und zugleich schlanken Sopran. Sie sorgt für die anrührendsten Momente".

"The innumerable recordings of it bear witness more to its genesis than to its intrinsic merit, and this recording has an honourable place among them".

"Denna tolkning ... utmärker sig genom ett lugn och en värdighed inför döden och det hinsides ... Jansons mejslar och håller igen. Här skrider processionen fram och faller sedan i djupt känd bön om förbarmande ... Särskilt körens hantering av verkets fugor är mycket imponerande. Bland solisterna utmärker sig Padmore och Fink med klanger som går över i och berikar varandra".