Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

Trællenes kamp

Del 4 af Trællene

Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Med børn og unge som hovedpersoner fortælles det svenske folks historie i 1100-, 1200- og 1300-tallet.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Helge Scheuer Nielsen (børn)

d. 18. dec. 2018

Hermed foreligger 4. bind på dansk af W.s trælleserie. I 3 beretninger fra 1100-, 1200- og 1300-tallet hører man bl. a. om kristendommens begyndende fodfæste og om, hvorledes den organiseredekirke hurtigt finder sammen med de kommende stormænd om at udplyndre befolkningen. Men bogen er også en barsk beretning om konstant sult og misbrug navnlig af kvinder. De tilsyneladende storebegivenheder (parallellen til vor tids pseudobegivenheder) kongers død og lign. sættes på plads med små knappe sætninger: »Men for folket gjorde det hverken fra eller til« -»Hvor meget kan en fogedspise?« - og endelig fattiges trøst gennem århundreder: »Nu kan de ikke tage mere fra os end livet«. Der fortælles også om den voksende modstand mod overgrebene. I 1300-talsberetningen får1200-talspersonen Bose lov til at opleve som 93-årig, at bønderne brænder Askaby Kloster af! Hele bogen igennem er der en befriende stilfærdig humor. Nogle vil måske anke over forfatterens klartudtrykte politiske ståsted, menligesom fodbold har også kunst og litteratur en del at gøre med politik, mere end alle bryder sig om, og (vi) andre synes, at det er just det interessante. Politiskog kunstnerisk fuldt på højde med de tidligere bind. Godt oversat og ret god typografi. 11-12 år og opefter.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jørgen Lund (skole)

d. 18. dec. 2018

Han har gjort det igen! Efter en dalende kvalitetskurve i den ellers så fremragende påbegyndte trælle-serie har mesteren atter fundet guldpennen frem og præsteret et nyt lille under af etmesterværk. Selv om W. fortsat har svært ved helt at afholde sig fra sine små private kommentarer, er det igen hovedsageligt handling og personer, der bærer hans socialistiske budskab, og når dette- som her - lykkes for W., er han en betydelig kunstner. Bogen er opbygget som de øvrige, men går i handling tilbage i tiden i Trællene, og vi hører atter om de fra denne bog kendte personer og omderes videre skæbne. Enkelte optræder igen som hovedpersoner, andre giver som bipersoner plads for nye skikkelser. Har man læst/anskaffet Trællene, må man simpelt hen læse/anskaffe Trællenes kamp.De to bøger hører tæt sammen, men kan fortsat læses uafhængigt. Dog giver det rigest udbytte at læse Trællene først. Begge fortjener stor udbredelse i udlån og klassesæt for (8.) 9.-10. kl. Bøgerneregnes vel forungdomsbøger, men er nok med sit stærke og nuancerede indhold voksenbøger med unge som hovedpersoner.