I anledning af 'De vilde detektiver', den første danske Bolaño-oversættelse.
Den chilenske forfatter var en rebel og en venstreorienteret beatnik. Hans vilde livsførelse, romantiske rebelattitude og misbrug af alkohol og heroin er vigtige komponenter i myten om hans liv og død. Han indledte sin litterære løbebane som mexicansk avantgardist, men slog sig senere ned i Spanien for at hellige sig familien og storslåede romanprojekter.