Analyse af erindringsværket "Je me souviens" med dens 480 hverdagslige erindringer i forhold til Perecs begreb om "det infra-ordinære" og kollektiv erindring. Gennem en bestemmelse af det hverdagslige som et på én gang personligt og fælles erfaringsrum forstås værket som en demonstration af det hverdagsliges potentiale og dets betydning for subjektiveringsprocesser.