Musik / rock

+-


Anmeldelser (4)


Politiken

d. 27. apr. 2015

af

af

Simon Lund

d. 27. apr. 2015

"De mange melodier, Mew væver deres avancerede kompositioner sammen af, får ikke lov til at skylle hårdt ind over hinanden. I stedet for snubletråde og indre spændinger får vi fornemt buede spændingskurver og forløsende omkvæd i en lyd med dybdeperspektiv. Når det er sagt, taler vi om et lille fald i forhold til Mews egen høje standard. Deres flimrende nordlyspop finder flere fornemme klimaks under vejs. Ikke mindst på åbningsnummeret 'Satellites' og den fængende 'Water Slides', der kan hoppe rundt en hel dag som en psykedelisk kængurustylte inde i hovedet på en. Dét lyder som to kommende klassikere i det nu udvidede Mew-katalog".


Jyllands-posten

d. 26. apr. 2015

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 26. apr. 2015

"Hellerups stolthed er kort fortalt et af landets bedste rockbands gennem tiderne, og med den fortabte søn, bassist Johan Wohlert, tilbage i kollektivet er kvartetten ubesværet stilsikker på det nye og mesterlige "+ -"-album. Mew har også optimeret muligheden for at tiltrække kunder langt uden for målgruppen af kræsne rockfans, for udtrykket har fået et voldsomt skud pop ... Kerneudtrykket er umiddelbar fængende pop/ rock, der ikke kræver manual, men som rummer en frodig underskov af raffinerede musikalske detaljer".


Berlingske tidende

d. 26. apr. 2015

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 26. apr. 2015

"At Mews version af funk er statelig, er ikke overraskende, men både »Clinging to a Bad Dream« og »Making Friends« vidner om, at kvartetten ikke stiller sig tilfreds med at koge suppe på deres succes ... Enkelte steder falder eksperimenterne desværre igennem ... At der er grænser for, hvor langt Mew kan strække den naive, drømmende stemning, før det kammer over i sentimentalitet, er »The Night Believers« bevis på. Det er svært at sluge campy linjer som »Bring the night believer the wrong key« uden selvironi i instrumenteringen".


Information

d. 24. apr. 2015

af

af

Ralf Christensen

d. 24. apr. 2015

"+ - er Hellerup-kvartettens sjette album og det første, siden bandet i 2013 annoncerede, at det ikke længere havde kontrakt med det multinationale selskab Sony, men nu ville udgive uafhængigt. Sjovt nok er det en plade, der synes mere afhængig af bred anerkendelse end de forrige. Hvor afskeden med de tunge drenge i musikindustrien traditionelt set medfører frigørelse fra kommercielle forpligtelser og dermed ofte afstikkere i mere søgende retninger, har Mew flere steder på + - trukket sig længere ind i poppens kræmmerhus. Ja, flere steder kan der være mindelser om boybandets højstemte traktater for den aerodynamiske kærlighed. Superharmoniske, hyperproducerede, højglanspolerede, airbagmonterede fanfarer. Teknisk forrygende dygtigt".