VSs -digte forholder sig, siger han selv, komplementært til hans digte? Forskellen er den, at han i -digte forsøger sig i en mere traditionel digtform, hvor digtene har en klart erkendelig forfatter og afgrænsning, mens digte? er et stof stillet til rådighed for læseren, der så kan digte det færdigt på eget initiativ - og risiko. I -digte generindres væsentlige tilværelsestrin og situationer: selvmordet, barndom, skolegang etc., gradvist forskydende sig ind i en sprogproblematik efter den wittgensteinske formel: mit sprogs grænser betyder min verdens grænser. Hvor bogens første halvdel er meget læservenlig, rummer den anden en mere speciel, men ikke mindre krævende udfordring i sit sproglige variationsmønster, som i sig selv bliver udsagnsgivende i det forpligtende forhold mellem læser og digter. Men selv om der er den samme veloplagthed i -digte som i VSs øvrige forfatterskab, må man dog nok tildele den eksperimentelle holdning til læseren sin hovedinteresse. På den anden sideer disse digte med til at understrege helheden i hans forfatterfysiognomi.