Bøger / skønlitteratur til børn / rim

1.b


Beskrivelse


Billedbog med rimet tekst. De ti børn i 1. klasse har travlt. Men det er hele tiden med noget, de absolut ikke må!

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2003

af

af

Bo Knudsen

d. 29. jan. 2003

Fin billedbog for de ca. 3-6-årige. Ikke epokegørende, men de charmerende illustrationer, den rimede tekst og en handling fyldt med uvorne unger giver tilsammen et mix, der nok skal underholde børn helt fra 3 år og op til, ja -, 1. klasse. Hvert opslag viser en episode, hvor 1. b har musik, har gymnastik, er på kunstmuseum, er i svømmehal, er på udflugt osv. Og alle ti elever er i gang med noget, de absolut ikke må. Illustrationerne er i en skitseagtig streg med mange skraveringer, lyse farver og karikerede personer med store runde hoveder. De to små vers på hvert opslag er mundrette og passer til de glade illustrationer. Forfatter og illustrator har ikke tidligere lavet bøger sammen, men hver for sig har de bidraget til flere billedbøger. Forfatter med vers, også nogle rigtigt gode vrøvlevers, f.eks. i Sørøver Søren og andre alfabetrim (2002/27). Tegneren med illustrationer i samme tegnestil som her i bl.a Højt at flyve (2002/23).


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2003

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 29. jan. 2003

1. b er en lille knaldperle af en fræk billedfortælling på vers om en børneflok uden for pædagogisk rækkevidde. Lidt som i Hannah Bjarnhofs legendariske monolog om en børnefødselsdag, der går helt ud af kontrol, udpensles de vilde og vanvittige skarnsstreger, som børn kan inspirere hinanden til. Det sjove er først og fremmest de voksnes magtesløshed. Nok er det enhver forældres og enhver lærers levende mareridt, når de vilde unger fuldstændig overtager scenen, men for børn er det sjovt, vildt og i virkeligheden også lidt tankevækkende. Nok er der kun 10 elever i klassen her, men det er rigeligt til at tage pippet fra enhver voksen, der krydser 1. b's spor. Afprøvet på 1. b på min egen skole, kan det konstateres, at løjerne faldt i absolut god jord. Herlig underholdning, men langt, langt fra den virkelighed, som børnene selv kender både hjemme og i skolen - sådan var børnenes dom. Versene er enkle og rytmefaste og tegningerne i billedbogen er skægge, frække og underfundige. Ligesom i teksten er tonen i billederne fræk og hyggelig - ikke ondskabsfuld. En anarkistisk balladebog helt på børnenes betingelser.


Børn & bøger

Årg. 56, nr. 3 (2003)

af

af

Kurt Kristensen

Årg. 56, nr. 3 (2003)



Informationer og udgaver