Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

1 til 10 med Peter Pedal


Beskrivelse


Pegebog. Peter Pedal leger med mange ting, som børnene skal tælle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2002

af

af

Bente Nielsen

d. 28. okt. 2002

Her optræder Peter Pedal igen i to nye pegebøger med samme koncept som de to første fra 2001. Bøgerne anvender løsrevne enkelttegninger fra de oprindelige billedbøger. Hertil er føjet en ganske kort tekst med aktiverende indhold. I 1-10 med Peter Pedal skal børnene tælle papirbåde, malerdåser, drager og meget andet, som Peter Pedal leger med. I Peter Pedal på farten får børnene vist et billede af Peter Pedal, hvorpå de skal gætte, hvad han foretager sig på næste side. Det er imidlertid ikke helt nemt, for Peter Pedal er jo fyldt med overraskelser. Bøgerne er fremstillet af kraftigt, blankt pap, hvor farverne er stærke og knap så harmoniske som i de gamle billedbøger. Selv om de oprindelige fortællingers bredde og spænding savnes, er det lykkedes at skabe nogle fornøjelige pegebøger om den charmerende lille spasmager. Bøgerne vil blive populære blandt de 2-3-årige, som kan glæde sig til de rigtige historier om Peter Pedal.



Informationer og udgaver