Spil / computerspil

10 days to save the world : the adventures of Diana Salinger


Beskrivelse


Adventurespil. Over hele jorden ses pludselig voldsomme vejrfænomener som flodbølger, tørke og jordskælv, og det bliver kun værre og værre. Den arkæologiske ekspert Diana Salinger opdager samtidig, at hendes gamle Maya amulet pludselig begynder at gløde og vibrere. Kan det have en sammenhæng? Diana og hendes venner sætter ud på en farlig færd for at løse gåden og måske redde jorden. Men de har kun 10 dage! Er du frisk på at hjælpe? De har brug for dig. Med små minispil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2014

af

af

Ole Bisbjerg

d. 8. juli 2014

Cd-rom. Farverigt adventurespil. Først udgivet i 2009. PEGI: 3 år. Sprog: engelsk, med engelske hjælpetekster. Sværhedsgrad: lav. For børn fra 7-12 år. På grund af sproget har de mindste børn brug for voksenhjælp.

Spillet er et traditionelt "peg-og-klik" adventurespil, hvor spilleren skal løse gåder og udforske omgivelserne meget grundigt for at finde gemte effekter (fx nøgler), der kan bringe spilleren videre. Historien: Over hele jorden ses pludselig voldsomme vejrfænomener som flodbølger, tørke og jordskælv, og det bliver kun værre og værre. Den arkæologiske ekspert Diana Salinger opdager samtidig, at hendes gamle amulet pludselig begynder at gløde og vibrere. Kan det have en sammenhæng? Diana og hendes team må udforske gamle Maya ruiner for at løse gåden og måske redde jorden. Gameplay er både spændende og fængende, men kan også virke en anelse ensformigt. Heldigvis er der små minispil som fx puslespil og huskespil, hvilket sikrer en vis afveksling. Grafikken er enkel og farverig. Spillet installeres på pc'en. Moderne computere kan uden problemer afvikle spillet.

Spillet Indiana Jones and the fate of Atlantis er klassikeren i genren, og 10 days to save the world når ikke helt op på det niveau.

Spillet 10 days to save the world vil appellere til alle børn, der elsker et spændende mysterium. Spil til pc-platformen virker i dag en anelse gammeldags, men da udgivelsen både er godt designet og desuden har et velfungerende gameplay, så kan man nemt tilbringe et par sjove timer med den friske heltinde Diana Salinger, som i bedste Indiana-Jones stil redder verden.