Bøger / faglitteratur til børn

10 vilde ekspeditioner


Beskrivelse


Om ti meget forskellige ekspeditioner, hvor eventyrlystne mænd og kvinder fra de sidste hundrede år har prøvet kræfter med naturen og det ukendte. Ikke alle deres nåede deres mål. Nogle kom endda aldrig hjem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2019

af

af

Stine Bille

d. 16. okt. 2019

Her kan du læse om 10 meget forskellige ekspeditioner, hvor eventyrlystne mænd og kvinder har prøvet kræfter med naturen og det ukendte. Nogle af ekspeditionerne blev en succes fx turen til månen. For de 9-13-årige.

I "10 vilde ekspeditioner" kan man læse om ti ekspeditioner inden for de sidste hundrede år. Bogen er inddelt i 10 kapitler der over flere sider beskriver ekspeditionerne i tekst og med forklarende illustrationer. Man kan bl.a. læse om Neil Armstrongs tur til månen, om Ellen MacArthur der sejlede jorden rundt alene gennem storm og bølger, om Alan Eustace der fløj 40.000 meter op i luften og lod sig falden ned mod jorden, og om Gennady Samokhin som har været 2000 meter nede i en grotte. Fælles for disse modige mennesker er, at de ikke lod sig stoppe, hverken af udfordringer eller af folk, der sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Nogen vil måske kalde det galskab, andre vil kalde det lidenskab. Fælles for eventyrerne er, at de havde en drøm, og de valgte at følge den.

Det er en meget velskrevet bog, hvor man bag hver ekspedition fornemmer personens store engagement og eventyrlyst. Teksten er fyldt med interessante fakta-oplysninger. Illustrationerne underbygger teksten med forklarende og virkelighedsnære tegninger.

Der findes ikke andre bøger til denne aldersgruppe hvor så mange forskellige ekspeditioner er samler, men man kan fx læse om Kon-TikiNeil Armstrong eller om Neil ArmstrongDer findes ikke andre bøger til denne aldersgruppe hvor så mange forskellige ekspeditioner er samler, men man kan fx læse om Kon-Tiki eller om .