Bogen henvender sig til mænd, der enten for nylig er blevet skilt eller som står midt i et skilsmisseforløb. Forsiden og det moderne layout vil appellere godt til målgruppen. Selv om synsvinklen er mandens, vil den kvindelige part også kunne læse bogen med udbytte, og kvinder er jo som bekendt flittigere biblioteksbrugere..
En interviewbog hvor ni mænd og en enkelt kvinde udførligt fortæller om deres skilsmisse. Om forløbet op til og under bruddet, og om tanker og følelser og praktiske problemer bagefter, ikke mindst i forholdet til børnene, både ens egne, og dem man møder i et eventuelt nyt parforhold. Sofie Kragh-Müller, der er journalist og dele-mor, har interviewet, og sammen med psykologen og psykoterapeuten Peter Kim Wittenburg giver hun i et afsluttende afsnit en række kloge og anvendelige råd til manden om, hvordan han, uden den daglige kontakt, kan skabe sig et nyt liv med rum til sine børn og samarbejde om at være en god forælder. Gennem det utraditionelle men velfungerende register kan man se, hvor i interviewene forskellige typer af problemer er beskrevet..
Der er som bekendt mange bøger om skilsmisseproblemer, men så vidt jeg kan se ikke andre der på tilsvarende måde retter sig mod mænd..
En bog rettet mod mænd der har været igennem en skilsmisse. Ni mænd og en kvinde bliver interviewet om deres situation og erfaringer, og forfatterne giver gode råd, bl.a. om hvordan man finder sin identitet som dele-far. Godt og moderne layout.