En bladre- og opslagsbog om rummet. Du kan fx læse om hvordan månen blev dannet, om de forskellige asteroider, der suser rundt om jorden, og om hvor tæt på jorden flere af dem har været. For 10-14-årige.
Bogens oplysninger er ordnet i 100 kapitler, deraf bogens titel. Nogle af kapitlerne er på en halv side andre på to sider. Hvert kapitel starter med en kort præsentation af emnet, hvor der oftest ses tilbage i tiden, med en kort historisk fortælling. Herefter gennemgås emnet med mange forskellige faktaoplyser og tegnet illustrationer, som hjælp til forståelsen. Bagerst i bogen er der en længere ordliste, stikordsregister samt forslag til bøger og internetsider om emnet.
Teksten er kortfattet, men da der er 100 kapitler kommer man rundt om mange aspekter om rummet. Bogens ambition er at få alle væsentlige oplysninger med, derfor kan den godt virke lidt overfladisk. Andre bøger fokuserer på enkelte områder af rummet fx solsystemet. Illustrationer er alle tegnet og holdt i matte farver.
Der findes mange bøger om rummet fx Alt om rummet fra serien "National Geographic Kids" som giver et bredt overblik over emnet samt nogle fantastiske billeder.