1001 digt : med 18 ordsnit

Klaus Høeck er en digter, der på én gang gør det nemt og svært for sin læser. Nemt på den måde, at han i sine bøger arbejder strengt systematisk, svært på den måde, at han efter bogen Hjem fra1985 har haft det med at skrive moppedrenge af digtsuiter, som der skal mindst et universitetssemester til at afkode. Med denne nye bog skal jeg da også blot hilse og sige, at den er utroligspændende. Angiveligt (jeg har ikke talt efter) 1001 12-linjers digte, der dato for dato følger året til dørs, slår op i almanakken, fejrer højtider og vejrlig, går på ture i naturen og drøfterfilosofi og teknik, samtidig med at de lever hverdagslivet med mærkevarer og familie. Høj, intens poesi af yderst nærværende karakter, som får mig til at tænke på den personlige åbning iforfatterskabet, der blev tydelig med sidste moppedreng, Eventyr fra 1992, hvori Høecks behov for at digte erindrende og tilbageskuende med tilførte bogen en stor ekstra- sanselig dimension. Smallitteratur, måske: men ikke smallereend at vi sagtens kan komme indenfor. Og poesi, der kan holde i mange år, fordi ét er det systematiske bygningsværk, det strukturelle system, der bærer bogenoppe, det andet den digtelyst, humor og det overskud, der tegner, hvad der nu og da nærmer sig en episk fortælling. Samvirkende er det stor kunst.

Læs hele vurderingen