Bøger / faglitteratur til børn

1001 opfindelser og fantastiske facts om den muslimske civilisation


Beskrivelse


Opfindelser og opdagelser fra det 7.-17. århundrede gjort i den muslimske verden, der var præget af videnskab, teknologi og store ideer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2016

af

af

Louise Urban Andersen

d. 19. dec. 2016

Et positivt syn på de fantastiske opfindelser og opdagelser, der er gjort i den muslimske verden. Fra 10 år.

Forordet forklarer kort om den muslimske storhedstid, hvorefter der er 10 hurtige facts om den muslimske civilisation. Bogen tager udgangspunkt i middelalderen, hvor Europa lå hen i uoplyst mørke. På samme tid, fra det 7. til det 17. århundrede, gennemlevede den muslimske verden sin guldalder - en tid, der blev præget af videnskab, teknologi og store ideer. Mange af tingene kender vi i dag i vores hverdag. Bogen er inddelt i mange små kapitler om fx musik, opdagelsesrejser og arkitektur. Hvert afsnit indeholder mange facts præsenteret i faktabokse og med mange illustrationer. Bogen indeholder også et særskilt afsnit om nutidige danske ord, der er har sin oprindelse i den muslimske verden. Afslutningsvis er der ordliste, en oversigt over vigtige personer, forslag til videre læsning og indeks.

Meget flot bog, der kort og indbydende præsenterer et væld af oplysninger om en verden, der normalt ligger fjernt fra vores kultur. Bogen bidrager fint til at få et positivt syn på den muslimske verden og oplyse om, at mange af de goder, vi nyder godt af, har sin oprindelse i den muslimske kultur.

Bogen er en del af serien "National Geographic Kids" og ligner i layoutet fx Hvor klamt!. Emnemæssigt er der ikke umiddelbart noget, der ligner.



Informationer og udgaver