Bøger / skønlitteratur / humor

101 ting du skal nå før du fylder fem : håndbog i barnlige fornøjelser for alle mellem nul og fem år


Beskrivelse


101 søde og sjove, pinlige og kompromitterende ting som man kan forvente sig af børn i alderen fra 0 til 5 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2010

af

af

Lars Larsen

d. 2. sep. 2010

På omslaget en håndbog for de 0-5-årige, men bogen er henvendt til voksne og anvendelig som underholdning for småbørnsforældre.

Der er 1001 film du skal se før du dør, 1001 vine, du skal smage, og nu er der også styr på 101 ting, som skal nås inden man fylder fem. 20 ting om året + en bonusting til de femårige: Glæd dig til du skal i skole. Hvert alderstrin bliver kort karakteriseret på en side med generelle betragtninger. Der er mange genkendelige situationer, fx: det første gummesmil, underlige spisevaner, den samme film om og om igen og i den grovere ende en syltetøjsmad i dvd-afspilleren. Bogen er underholdende, men udstiller også de voksnes kneb og tomme trusler. Teksten er håndbogspræget med hyppig brug af punktopstillinger og trin-for-trin anvisninger. Illustrationerne ligner vittighedstegninger og teksten er sat på ufarvet eller skiftende gråmønstret bagrund. Gult omslag med billeder og tekst der dækker bogens indhold.

En pendant til bøger som 1001 album du skal høre før du dør, 2009, men mere anvendelig på linje med Grethe Dirckinck-Holmfelds serie Børns tanker, senest Verdens bedste far, 2009.

En underholdende bog med 101 ting som man kan forvente af børn fra 0 til 5 år. Ligner en børnebog, men er henvendt til voksne.