Adventurespil inspireret af virkelige begivenheder. Spilleren ser begivenheder fra 1. Verdenskrig fra begge sider af fronten og lærer hvilket stof mennesker er skabt af. For dem der kan lide medrivende og tragiske historier i deres adventurespil.
Spillet er i sin rene form et lettere simpelt adventurespil, hvor de enkelte delmål ofte er ret lette at få øje på, men det er fordi selve dybden i spillet ligger i historiefortællingen. Her møder vi den 11. oktober 1916 en ung fotograf, som forlader hjemlandet Canada for at tage billeder ved den europæiske frontlinje. Samme dag får en ældre tysk tekniker at vide, at hans søn er savnet ved fronten. De to mænd vil komme til at opleve krigens barske virkelighed og deres veje vil krydse hinanden, mens de forsøger at bevare deres menneskelighed. Og på den 11. time, på den 11. dag i den 11. måned i år 1918 vil de skulle tage den vigtigste beslutning i deres liv.
En følelsladet adventure-fortælling om to soldater på hver sin side af fronten under 1. Verdenskrig. Historien bliver levendegjort gennem en unik kunstnerisk stil, hvor man ofte føler man betragter et oliemaleri i bevægelse. Her guides spillerne gennem øjeblikke med både fred og fortvivlelse af Elijah Wood og Sebastian Kochs stemmer som henholdsvis canadiske Harry og tyske Kurt. Alt sammen akkompagneret af den prisbelønnede franske videospils-komponist Olivier Deriviere.
Hvis man godt kan lide dybe historier i adventurespil, kan også Life is strange - before the stormDetroit - become humanHellblade - Senua's sacrifice (Playstation 4), Detroit - become human og Hellblade - Senua's sacrifice anbefalesHvis man godt kan lide dybe historier i adventurespil, kan også Life is strange - before the storm (Playstation 4), og Hellblade - Senua's sacrifice anbefalesHvis man godt kan lide dybe historier i adventurespil, kan også Life is strange - before the storm (Playstation 4), Detroit - become human og anbefales.