Bøger / skønlitteratur til børn / roman

13 trolde


Beskrivelse


Fortælling om troldefamilien Moskrog. Far Forkrog, mor Mosballe samt troldebørnene Trylle, Trille og Tralle og al den trolddom, de kan præstere. I hvert kapitel kommer en ny månedstrold, som symboliserer året gang og overtroen i den gamle danske almanak, på besøg hos troldefamilien.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2016

af

af

Maria Sjøblom

d. 25. nov. 2016

Troldehistorie, som tager udgangspunkt i den gamle almanak. For trolde-interesserede børn fra 6-10 år som sammen med deres familie gerne vil lære mere om den gamle danske overtro.

Fluen Flobby er en fortryllet døgnflue, som nu er 700 år gammel og er troldefamilien Mosballes kæledyr. Far Forkrog er stolt af sin store næse og Mor Mosballe har en grøn, mosbegroet numse. Da de blev gift tog de navnet Forkrog. Troldebørnene Trille, Trylle og Tralle er hver måned med til at lukke en ny månedstrold ud af de hemmelige huler. Disse trolde er kun aktive én måned om året. I januar er det Glug, der kommer ud. Her hører vi om, hvordan januar før i tiden hed glugmåneden. Hver måned kommer en ny trold, som laver en masse ballade. Bagerst i bogen er en oversigt over nutidens og middelalderens danske månedsnavne samt ugedagenes navne og betydning på 5 europæiske sprog.

Her er masser af viden om den gamle danske overtro, men det drukner desværre. Forfatteren ønsker både at give læseren underholdning, gys og spænding, samtidig med læring kulturelt, sprogligt og videnskabeligt. Hver kapitel indledes med en illustration, hvoraf enkelte er rigtigt gode. Bagsiden har et lidt uskarpt foto af filtede trolde.

Der findes mange andre - og bedre - bøger om trolde fx Nils Hartmanns TroldeVore gamle kalenderdage. Herudover kan Vore gamle kalenderdage anbefalesDer findes mange andre - og bedre - bøger om trolde fx Nils Hartmanns Trolde. Herudover kan anbefales.