2016 atomized

"Whatever style or sound they take on, they conquer. Whether it's epically chilly synth pop ("Fast Food"), swaggering modern rock ("EXCUSES"), oddball David Lynchian pop ("A Good Fight"), or good old blown-out noise pop ("Junko Ozawa"), Wagner's quest for exploration, his unerring ability to marry hooks with danger, and Foo's always perfect vocals never miss. Whether the duo plan to work this way in the future or not, 2016 Atomized documents a year when they successfully rebooted their sound and opened up their future to all kinds of possibilities".

Læs anmeldelse

"The Raveonettes udsendte en sang om måneden hele 2016 ... Nu er alle sangene blevet samlet på udgivelsen '2016 Atomized' ... Men hvis man ikke har lyttet med i 2016, skal albummet i år kunne stå for sig selv. Og det gør det også, når The Raveonettes kaster sig ud i sange, der tager nye drejninger. Første nummer er 'This World is Empty (Without You)', som står lidt i kontrast til den californiske solbeskinnede og opdaterede Phil Spector-retrolyd, der har kendetegnet The Raveonettes gennem mere end et årti. Der er mere nedbarberet 80'er-new wave og -elektropop over dette nummer. Det er fængende og minimalistisk ... 'Run Mascara Run' udmærker sig ved at svælge i lækre 60'er-pop-hjertesorger, men går mere og mere i støjende opløsning. Sange som 'Excuses' viser, at The Raveonettes er bevidst om, at de har en lyd, men de tør også godt udfordre den og sætte den i kontrast ... Men der er sange, som føles typisk raveonetteske og overflødige som 'Choke on Love', der glatter krøllerneudaf udgivelsen. Sidste nummer, 'Pendejo', begynder interessant, men udvikler sig ret konventionelt".

"Den nye lp passer fint sammen med opfattelsen af en duo, der stadig fremstår cool, men som i årenes løb har gjort sig fri af tidligere tiders fastlåste dogmer og især er interesseret i at udforske og underholde på afvekslende facon. Og hvis Wagner engang fremstod som den dominerende kraft, virker The Raveonettes i dag som et meget afbalanceret foretagende ... "Run Mascara Run" er en ubetinget hyldest til 1960'ernes tryghedssøgende amerikanske pigegrupper, mens "Won't You Leave Me Alone" forener rockstøj og popstil på bedste vis".