Bøger / skønlitteratur til børn / roman

2620 - kidnapningen


Beskrivelse


Krimi. I emneugen skriver Karen og Viggo en artikel om den lokale rockerkrig. Da Vera forsvinder lige før sin 11 års fødselsdagsfest går de på sagen. Er hun blevet kidnappet, er det rockerne, der står bag og bliver der nogen fest?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2014

af

af

Lars Larsen

d. 12. feb. 2014

Selvlæsning fra 9 til 13 år.

2. bind af krimi-komedieserien 2620 om 12-årige Viggo fra 2620 Albertslund. Ingredienserne er igen familiebøvl og rockerkrigen mellem Psykopaterne fra Syd og Dark Knights. Der er et opgør på vej og midt i det hele forsvinder Viggos irriterende lillesøster Vera få dage før sin 11-års fødselsdagsfest. Hun er rasende over, at festen skal slutte kl. 20 og ikke kl. 22. Viggo og klassekammeraten Karen laver avis i skolens emneuge. De skriver på en artikel om rockerkrigen, og da det viser sig hvor Vera gemmer sig, tager deres research en dramatisk drejning. Efter en nervepirrende aktion får de reddet festen og stemningen i Viggos familie. Vennerne fra første bind og Baunegårdens Band fylder ikke så meget i dette bind. Til gengæld er persongalleriet udvidet og der er lagt nye udviklingsstrenge ud. Bogen er letlæst, sproget levende og dialogpræget. Fin forsidetegning, der slår tonen an og god bagsidetekst.

Morten Dürr skriver om et lignende miljø i Frederik fra forstaden (2011/11). Ikke så crazy som Daniel Zimakoffs serie De 3 måske 4.

Underholdende, effektiv og let at læse.


litteratursiden.dk

d. 15. dec. 2014

af

af

Litteratursiden

d. 15. dec. 2014

En rigtig børnekrimi med et spændende plot og mange dilemmaer for historiens hovedperson Viggo, der går i 6. klasse. Viggo går i 6.klasse og overværer et skyderi mellem nogle bandemedlemmer, og én af ...