"Ekstremt vellydende, næsten lækker indbydende rock ... Ligesom amerikanske Interpol er I Got You On Tape leveringsdygtige i en melankolsk klingende, men rummelig og solidt rullende rockmusik. Sangene spændes stramt og gennemsigtigt ud over teksternes tørresnore af litterære ord. I en visionær og drømmende verden lader I Got You On Tape elementerne rase, universer kollidere, mennesker myrde hinanden og den ene afsked følge efter den anden, så man uvægerligt får lyst at synke ned i lyttepuden og blive i timevis ... Gruppen står ganske enkelt for nogle af de bedste tekster i dansk rock i årevis, og når de synges roligt, behersket og utroligt stilrent af Jacob Lennens, der stadig har et svagt ekko af David Bowie i stemmen, er det en ren nydelse".