Bøger / faglitteratur / opskrifter

30 tøfler - ét grundmønster


Beskrivelse


30 forskellige strikkede tøfler, der alle tager udgangspunkt i et grundmønster med tre varianter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. sep. 2014

af

af

Laura Michelsen

d. 4. sep. 2014

Opskrifter på strikkede, filtede tøfler til erfarne strikkere med hang til Arne og Carlos' farverige og spraglede univers.

De to norske strikkeguruer kommer her, hvor vi nærmer os den kolde tid, med 30 opskrifter på strikkede, filtede tøfler. Alle modellerne tager udgangspunkt i det samme basismønster, som så kan strikkes til tre forskellige tøffeltyper: Tøffel med højt skaft, tøffel med krave og træskotøffel. Inden for de tre typer er der flere kreative bud på dekoreringen af tøflerne. Nogle tager udgangspunkt i klassiske norske og samiske mønstre, nogle i gamle indianermotiver. Blomster er der selvfølgelig også mange af og et helt kapitel med kaniner og til slut et med juletøfler. Modellerne er i Arne og Carlos' velkendte klare, stærke farver og spraglede mønstre. Projekterne er ikke for begyndere og kræver koncentration og tålmodighed med de mangefarvede diagrammer. Bogen er gennemillustreret med indbydende og inspirerende fotos.

Arne og Carlos ligner ingen andre. De er helt sig selv. 30 trendy tøfler af Benedikte Rathmann Hansen fra 2006 er afdæmpet, pastelfarvet og stilren i sammenligning.

Arne og Carlos deler vandene. Nogen elsker deres farveglade, norsk mønstrede univers, andre synes bare det er så for meget. Uanset hvad er de meget dygtige inden for deres felt, både hvad angår design og teknik, og de har en fabelagtig farvesans. Alt dette afspejles også i denne bog.