Bøger / faglitteratur / erindringer

32 programmer


Beskrivelse


Den engelske fodboldentusiast Dave Roberts (f. 1955) skal flytte til USA, og kan ikke have alle sine fodboldprogrammer med. Han udvælger 32 og fortæller om sit liv med fodbold, om kampene, om sportslige op- og nedture og ikke mindst de personlige erindringer der knytter sig til hver enkelt kamp.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2013

af

af

Henrik H Pedersen

d. 18. apr. 2013

Til voksne læsere af erindringsbøger relateret til fodbold og mandekultur. Kan formidles til dem som har læst Nick Hornbys Fodboldfeber, 1998. I øvrigt en meget fin og kongenial forside, som nok skal sælge billetter.

Bogen, som er Dave Roberts' tredje udgivelse og første bog på dansk, fortæller en historie om en passioneret fodboldfan. En selvbiografi som handler om fodbold, fankultur, kærlighed og venskaber. Dave Roberts beskriver i bogen, hvordan han har samlet på over 1100 fodboldprogrammer siden han var til sin første kamp med faderen i 1964 mellem Fulham og Manchester United. Da Dave Roberts og konen skal flytte til USA får Dave at vide at han skal udvælge højst 32 programmer at tage med over Atlanten. Gennem denne udvælgelse fortæller Dave Roberts sin egen livshistorie. Hvert kapitel starter med et fotografisk genoptryk af pågældende program, hvorefter Dave Roberts fortæller sin personlige historie og flere af kampene genkender mange fodboldentusiaster fra omkring de 50 år. Udover programmernes forsider er der ingen billeder i bogen.

Kan i høj grad sammenlignes med Nick Hornbys Fodboldfeber, 1998, hvad angår emne, fortælleform, charme og humor.

Jeg har læst mængder af biografiske fodboldbøger og må konkludere, at Dave Roberts' bog, er en af de bedste og mest geniale indenfor sin genre. Sammenblandingen af fodbold, fankultur og fortælling tilsat fin engelske humor går op i en højere enhed her.