37 days

"Engagementet og den ru stemmepragt er sangerindens største kvaliteter, der ikke er ulig legenden Janis Joplin, men det kniber gevaldigt med melodimaterialet, og så har hun en svaghed for at hamre hårdt og monotont i pianoet. 37 Days bliver derfor meget forceret i sin præsentation".

"Med fare for at lyde lokalpatriotisk er der (...) stadig intet Beth Hart præsterer, som københavnske Kira Skov ikke kan levere med større indlevelse, stemmepragt og originalitet i udtrykket. Beth Hart er i hvert fald på plade leveringsdygtig i en ferm, men også forudsigelig stadionrock med masser af tung hamren i klaveret og pres på stemmebåndene ... 37 Days er et godt og solidt rockalbum, som dog desværre ikke føjer nye aspekter til Beth Hart, der først og fremmest bør opleves live".

"37 Days er klichéen på rockpop. Komplet med lidt for meget guitarlir, vrængende fraseringer og læderbuks. En af den slags plader, hvor man allerede fra første taktslag kan regne resten af nummeret ud ... Det er ok og glider ned - men spændende bliver det aldrig".