Den svenske forfatter er kendt fra Hunde i farver og Forums bog om hunde. I forordet til denne nye bog står: Jo mere der skrives om hunde og deres pleje i aviser, tidsskrifter og bøger, jomere synes hundeejere at ville vide om disse ting. Hvis dette holder stik, skal der nok også blive brug for denne bog i bibliotekerne. Det er en overskuelig vejledning i håndbogsform om altvedrørende hunde fra anskaffelse, psykologi, opdragelse, fodring, avl og opdræt, sygdomme, udstillinger, hundeejeren og samfundet osv. Afsnittene om avl og opdræt samt om tævens behandling efterfødslen og hunde på rejser er grundigere end i de fleste generelle introduktioner. Teksten er to-spaltet med korte spørgsmål i overskriftform. (Fra 1 til 5 spørgsmål pr. spalte). Bogen erillustreret med mange og gode sort/hvide fotos. Der er grundigt register og 10 litteraturhenvisninger. En kortfattet, men ikke overfladisk bog med en mængde fornuftige informationer for denalmindelige hundeejer.