Denne udgave af Æsops fabler er meget mundret genfortalt af Kjeld Elfeldt og godt illustreret af Ib Spang Olsen. Det er et ret fyldigt udvalg af mere eller mindre kendte fabler, sat med en typografi og med et ordforråd, så det kan læses sidst i 3. klasse. Kort sagt en tiltalende bog (dog mangler den indholdsfortegnelse). Rent personlig ser jeg blot ingen grund til at anskaffe den i større antal. Fablernes morale er mange steder forældede, og handlingen i mange af dem er for grusom eller uforståelig for mindre børn.