Hvordan kan man skabe mere læselyst hos børn? Denne inspirerende håndbog indeholder 50 konkrete forslag til læsestunder, der på forskellig vis aktiverer og inddrager barnet i læsningens univers med fokus på øget læseglæde. For pædagogisk personale, lærere og forældre til 3-8-årige.
Bog med læseaktiviteter, også kaldet "læsefif", der er inddelt i 5 kategorier: rolige, kreative, vilde, sansende og dialogiske. Læsefif er fx læsehule, massagelæsning, bogplakat og racerlæsning. Indledningsvis er et afsnit henvendt til den voksne om fx dialogisk læsning og vurdering af læsetrin. De enkelte læsefif indeholder instruktion samt liste over hvilke ting, der skal bruges. I alle læsefif inddrages bevægelse, kreativitet, refleksion og sanser på forskellig vis. Regitze Schødts er socialrådgiver og Joachim Schødts og Frederikke Røn Jørgensen er lærere. Illustreret af Jenan Issa.
Bogen er et indbydende overflødighedshorn af sjove og fantasifulde "læsefif", som med sin integrerede legende tilgang kan motivere til læselyst. Aktiviteterne er fint varierede i både form og indhold og favner bredt. Bogen er rigt illustreret med søde og farverige scenerier, som komplementerer de mange læsefif, der inviterer til flere vidunderlige rejser ind i bøgernes magiske univers.
Lignende relevante titler er fx Læs med dit barnLær dit barn lykken ved at læse og Lær dit barn lykken ved at læseLignende relevante titler er fx Læs med dit barn og .