Bøger / faglitteratur

60+


Beskrivelse


Om de psykologiske, mentale og følelsesmæssige processer, som kommer til udtryk i livet som 60+er.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2011

af

af

Alma Lind Jensen

d. 6. jan. 2011

Målgruppen er defineret i titlen.

Bertill Nordahl kendes på fagbogsområdet for mange titler især om køn og aldring. Nu har han rundet de 60, hvad der giver ham anledning til at reflektere over denne nye livsfase, som han gjorde, da han var fyldt 50. Bogen er sat i en pæn, tydelig 12 punkts sats til ære for kernepublikummet. Kapitlerne er korte og flyder let. Ind imellem interviews med hans kone, formanden for Ældresagen og en hospitalspræst. 60-årige er ikke, hvad de var engang. Men der er heller ikke grund til at fornægte sin alder. Forfaldet er sat ind og døden er tættere på. Og så er der arbejdet, man siger farvel til. I dag er der stor bevidsthed om, at man skal forberede sit otium, så det kommer ikke længere bag på seniorer, at de nu skal finde ny mening og identitet. Bogen handler mere om det indre end det ydre og rummer mange kloge refleksioner, men ingen nytænkning eller overraskelser.

Lægger sig i forlængelse af forfatterens 50+, 2003 og supplerer de 2 nyeste titler om et behageligt/aktivt seniorliv Når jeg bliver gammel og Seniorfolk - der er brug for os begge 2010.

En lidt snakkende, men ellers udmærket, reflekterende bog om alderen 60-69 - det årti, hvor de fleste forlader arbejdsmarkedet for at tage hul på sidste runde af livet. Mere om de psykologiske processer end om pension, bolig og rejser.