Bøger / skønlitteratur til børn / roman

6


Beskrivelse


Da Charlis mor begår selvmord søger han tilflugt i musik, sex og tegneserier.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2010

af

af

Merete Flensted Laustsen

d. 26. maj 2010

Ungdomsroman fyldt med kærlighed, sex og sorg. 2. del af en trilogi, hvor Date med en engel er første del. Fra 14 år.

Det er nærmest magisk at have deadline d. 6.6. på en roman, hvor tallet "6" og ordets betydning er det centrale. I Ronnie Andersens anden del af en trilogi om drenge og unge mænd fra forskellige samfundsklasser og deres forhold til følelser eller deres forsøg på at glemme, at de har nogle, møder vi den 19-årige Charli. Han er lidenskabelig tegneserieelsker, i fast forhold til Silvia og hans hobby er at tegne. Da Charlis mor begår selvmord søger han tilflugt i musik, sex og tegneserier. En løsning er, at han flytter hjemmefra, en anden løsning er at drikke, og da Silvia er ham utro, og han finder ud af han er tiltrukket af en mindreårig, nærmer han sig sin familie igen og forsøger at forholde sig til sit liv og sin sorg. Nutidigt sprog, let og ligefremt. Her er mange referencer til klassiske tegneserier, hvor Charli har Vakse Viggo som den helt store helt. Andersen har en lun tone med en stor kærlighed til sine personer. Teknisk har han skrevet 36 kapitler á 6 sider og Charli er en talnørd.

På det sidste er der kommet flere ungdomsromaner, hvor det er drenge/unge mænd og deres liv der er i fokus. Af andre titler kan nævnes Ægte brøker, 123,Nu! af Jesper Wung Sung og Slam af Nick Hornby.

En værdig og velskrevet toer, som passer godt ind i ungdomsuniverset og de udfordringer, der ligger der. Og så er Charli et dejligt bekendtskab.


litteratursiden.dk

d. 23. juli 2010

af

af

Mie Henriksen

d. 23. juli 2010

En udviklingsroman for unge og voksne i 6x6 kapitler – skrevet med såvel alvor som et glimt i øjet - om Charli på 19, som stikker af hver gang, livet bliver for svært. I debutromanen 'Date med en enge...


Børn & bøger

Årg. 63, nr. 5 (2010)

af

af

Maria Eriksen Britt

Årg. 63, nr. 5 (2010)