Når de unge løver bliver gamle nok til at se fordelen i at jage sammen fremfor hver for sig, kan der være grund til at kigge nærmere på indholdet i denne bog. Det er ikke de sædvanligeværktøjer med snedige forhandlingsteknikker, garneret med avanceret lommepsykologi; men 7 leveregler der er så indlysende, at 48 sider til hver synes i overkanten. Reglerne er bundhæderlige,letfattelige og nemme at efterleve - f.eks. ' søg at forstå', 'begynd med slutningen' og kodeordet i fht. andre er 'gensidighed'. Fordi det er så indlysende, fordi det er så amerikansk, fordi deter så let, er det svært ikke at mistænke manden for at være i besiddelse af et grundlæggende religiøst udgangspunkt. Men gør det noget, hvis det han skriver er fornuftigt nok? De simplelæresætninger eksemplificeres i bedste amerikanske stil med fortællinger fra forfatterens familieliv, og anekdoter fra erhvervslivet. Ideen med at inddrage det menneskelige aspekt i managementtankegangen gør bogen til et anderledes elementi denne litteratur, og det er vel ingen skade til at præsentere en bog hvor livsværdier og livskvalitet er med til at lægge rammerne for samarbejdetmed andre.