Bøger / skønlitteratur til børn

7 måder at blive rig på


Beskrivelse


Thomas fantaserer om, hvordan han kan blive så rig, at han kan købe alting uden at arbejde. Legekammeraten Eva protesterer og siger, hun hellere vil være rig på fred, sundhed og venskab.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ellen Jensen (børn)

d. 18. dec. 2018

Eva og Thomas på omkring 10 år er på bytur. De snakker om, hvor rart det må være at være rig. Inspireret af forskellige oplevelser på turen kommer Thomas med forslag til, hvorledes han engangkan blive rig: Opfinde noget. Blive popstjerne. Tippe. Handle. Stjæle. Gifte sig til penge. Eva afviser alle metoderne og forklarer Thomas, hvad hun forstår ved rigdom: Gode venner. Familie. Rennatur. Sundhed. Fred i verden. Handlingén er uden spænding. Historiens opbygning virker urealistisk og kunstig. Thomas' forskellige forslag til hvorledes han kan blive rig, virker som en lang,noget fjollet opremsning. Evas definition på rigdom er så lidt gennemarbejdet, at hun kommer til at fremstå som en temmelig frelst person. Sproget er undertiden noget tungt og ikke altid ligerammende for børns talesprog. Bogen er sat med gode typer i en åben sats. Teksten er delt i overskuelige afsnit. Illustrationerne i s/h og omslagsbilledet i farver er gode, tydelige ogappellerende. Bogen kan muligvis anvendessom oplæg i en undervisningssituation, hvor emnet værdinormer behandles. Som selvlæsningsbog er den for overfladisk og ligegyldig. Den kan selvlæses fraca. 9. år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Else Gad Mærsk (skole)

d. 18. dec. 2018

Bogen hører til grøn serie (den sværeste af tre) i Læs dansk-bøgerne. 7-8 årige Thomas står for de 6 måder, som alle skaffer ham materielle goder (smarte opfindelser, tipning, våbensalg,bankrøveri). Den jævnaldrende Eva har indvendinger mod alle 6 måder og belærer ham om, at ikke alt kan fås for penge. Hendes måde er: at have gode venner, en ægtemand, der holder af hende, sundhed,natur i stedet for TV og video, havedyrkning, forureningsbekæmpelse, fred i verden. Hun er næsten for rigtig. Thomas giver hende ret, men pipper forsigtigt: »man må vel have lov at drømme lidt?«.Anvendelig som samtaleoplæg, selvlæsning fra 2. kl. Tydelig typografi. Bodil Nygaard har illustreret med mange s/h tegninger, der støtter forståelsen og er placeret rigtigt i forhold til teksten.Indbydende farvelagt omslag.


Folkeskolen

årg 102, nr 24 (1985)

af

af

Ruth Hougaard

årg 102, nr 24 (1985)