77 drømmesange

John Berrymans bekendelsesdigte fra 1960'erne i dansk oversættelse. For litteraturhistorisk interesserede.

John Berryman (1914-72) er anerkendt for sin postmodernistiske udvidelse af den amerikanske modernistiske tradition ved bl.a. at skrive selvudleverende bekendelsesdigte, som udfordrer opfattelsen af selvet som en sammenhængende enhed. I disse 77 digte med forord af Henri Cole skriver Berryman om den store verdenslitteratur (Homer, Coleridge, Poe osv.), men også om "selvudleverende" emner som druk på snuskede sydstats barer, affærer med kvinder og racisme, om end bekendelsen foregår gennem den omskiftelige karakter "Henry".

Ligesom Henry ikke fremstår som et klart, entydigt individ, ændrer sproget ligeledes karakter fra højstemt til fragmenterede brudstykker, som fx her (sang #11), hvor et minde om "hans mor" glider over i mødet med litteraturen: "Strindberg vuggede i sin niche, den store Andrée / af muskuløse Fraenkel under hvad fra teltet, / iturevet som dengang lemmer, af bjørneklog / over heftige årtier, harmløs." Sætningerne er ofte tæt på det meningsløse, men mange anbefalelsesværdige strejf af smukt sprog. Knabes oversættelse, som han kalder en "gendigtning", kommer (småfejl til trods) fint i hus.

Berryman var eksponent for bekendelseslitteraturen med bl.a. Robert Lowell og Sylvia Plath. Man kan fx sammenligne Berrymans digte med Eliots stil i Ødemarken for at se udviklingen fra det depersonaliserede til det selvudleverendeØdemarken og andre digte.

Læs hele vurderingen