At ikke alle landets lystfiskere er alvorstunge, fåmælte mænd (og kvinder), hvis interesse begrænser sig til pirk og forfang, dementeres på det kraftigste i denne lille, charmerende,uhøjtidelige bog, der ligefrem bobler af fortællerglæde og trang til at videregive sjove og spændende lystfiskeroplevelser. Poul Blak er bidt af en gal lystfisker, "fuldstændig uanset hvad jegforetager mig i ugens løb, så ville jeg altid hellere ud at fiske", men han har selvironiens gave, og er udmærket klar over at det for en udenforstående kan virke en smule skørt. Men PB erligeglad, og formår her i bogen at videregive sin glæde på bedste vis. Han giver her et udvalg af oplevelser til gode, fra vinterfiskeri fra stranden, molefiskeri, fangst af dejlige hornfisk,fiskeri på Gudenåen, nattefiskeri, hvor han på forunderlig vis ender til dameaften på Tropicana, og samlingens mesterværk, turen til Irland, det forjættede fiskeland, med alle de barokkeforviklinger og muntre episoder, der opstår undervejs,inden laksen hives i land. En dejlig samling, til inspiration og megen moro, der egner sig for såvel børnebibliotekets ældre lånere, som tilvoksenbiblioteker. Ill. med fine sort/ hvide fotos.