Med dette andet bind erindringer har NLU befæstet sin pæne placering blandt danske memoireforfattere, som man efter hans første bind (Underdrejet, se lekt.udt. 82/47) kunne forvente det. Imodsætning til Underdrejet, der var en sammenhængende beretning, består denne af en række kapitler, der hver har karakter af en afsluttet helhed, hvorved bogen får en noget løsere, men slet ikkeuoverskuelig kronologi. - NLU kom i 1950 til Grønland og tilbragte 25 år der som skibsfører, hjemmehørende i Angmassalik. NLU har således oplevet overgangen fra kolonistatus (der for Østgrønlandsvedkommende varede nogle år længere end i Vestgrønland) til selvstyre. Mellem beretninger om forlis (med »Miki« i 1960) og sejlture med officielle gæster såvel som med »almindelige« passagererantyder NLU nogle af kultursammenstødets problemer, kritisk men med en udpræget forståelse for alle parter og en mærkbar modvilje mod forhastede domme. - Med en beundringsværdig evne til at skabeen syntese af detmorsomme/underholdende og det seriøse har NLU nok engang skrevet en læseværdig bog, der kun skæmmes af, at forlaget har sparet vel meget på korrekturlæsningen.