Denne historiske kærlighedsroman er en uafhængig fortsættelse af Månen i Persepolis, 1984. Artaxerxes er blevet konge efter at hans far, kong Xerxes, er blevet myrdet. Stedet er Persien ogtiden ca. 500 år f. Kr. Handlingen starter med at kongen modtager en anmodning fra nogle af jøderne i hans rige, der vil drage til Jerusalem og genopbygge byen. Kongens mor advarer ham mod jøderneog mod Xerxes yndlingshustru, dronning Ester, som hun mener ved trolddom er skyld i over 75.000 perseres død. Kongen beslutter at tilkalde Ester for at få sagen belyst. Resten af bogen består afEsters fortælling om jødeforfølgelsen, der var planlagt af storveziren og om, hvorledes det lykkedes hende, med sit eget liv som indsats, at forpurre planen. - Forf. har baseret historien påbegivenheder omtalt i Esters bog i Det gamle Testamente. Tiden og miljøet er meget levende beskrevet set med Esters øjne og med mange små, spændende og pudsige detaljer. Man får et varmt og kærligtportræt af Ester og hendesstore kærlighed til kong Xerxes. Bogen er velskrevet og letlæst. Der er navneliste over de historiske personer samt et kort over det Medo-persiske rige på Esters tid.Eksotisk forsideillustration af Hakon Lund Jensen.