Luise er apoteker og gift med Ernst, som elsker Monika, Luises søster. P.g.a. en testamentarisk bestemmelse er Luise eneejer af et apotek med en blomstrende medicinalvirksomhed. Da hun ved etuheld får øjnene ødelagt og bliver blind, får Ernst Monika til at flytte ind i huset angiveligt for at hjælpe med at pleje Luise, men de indleder et heftigt forhold, og samtidig prøver de at fåLuise til at overdrage aoteket til Ernst. Efter en operation får Luise synet tilbage, men fortsætter med at spille blind for at hævne sig på de to, som hun troede elskede hende. Det er den mesttrivielle trivi jeg længe har læst, handlingen er rimelig, men forudsigelig, personerne er karikaturer, der uden liv bevæger sig i bogens kulisser, og sproget er fyldt med floskler. Forfatteren harskrevet 100 bøger og har stor succes i Tyskland, hvor forlaget endda har givet en litteraturpris hans navn. Yndere af lægeromaner vil kunne lide denne bog, men bibliotekerne behøver ikke føle sigforpligtet overfor dettetriviprodukt.