I det hvide trylleslot omgivet af en solid mur, har kongen og dronningen isoleret sig langt fra verdens trængsler for at leve et lykkeligt liv sammen med deres børn. - Prins Elm lever i dennebeskyttede tilværelse uden at ane, der er en verden udenfor. Ved at gå sine egne veje i slottet finder han efterhånden ud af mange af dets hemmeligheder, bl.a. hans 2 søskendes grumme skæbne.Gennem drømme og erindringer og ved fortryllelse og magi følger vi den forsømte Elm, indtil han ad snirklede og snørklede veje finder vej ud til den virkelighed, der er blevet holdt skjult for ham,-ved hjælp af sine søskende. Han undsiger sine forældre. Slottet synker i grus. - Bogen er på 262 s. u. illustr. og en forkortelse ville have styrket den, da der er uendelig mange næsten ensbeskrivelser af mystiske rum og gange, vægge, der åbner sig og roser, der »indtager« slottet. - Romanen bevæger sig meget på det psykologiske plan, focuserende på Elms tankeverden og indeholdendeT.H.s sædvanlige tema:Menneskets angst og ensomhed. - Et poetisk og malerisk eventyr, intenst og dygtigt skrevet og oversat. - Flerfarvet omslag, der dækker bogens tone. - Til oplæsning og samtalei de første klasser. Selvlæsning fra 4. kl. og opefter for alle eventyrelskere.