Bøger / faglitteratur for børn

Marcel går til boksning


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Man følger 12-årige Marcel, som i halvandet år har gået til boksning. Om træning, kampforberedelser og livet for en dreng i en bokseklub samt om Marcels fritid og fremtidsdrømme. Med farvefotos og faktaafsnit om sporten.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2000

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 25. maj 2000

Serien om børn og deres sport er nået til boksning. Hovedpersonen er den 12-årige Marcel, der har gået til boksning i halvandet år. Vi følger Marcel til træning, der tager meget af hans tid, i hans forberedelser til kamp, i selve kampen og i nederlagets stund, hvor en forstående træner tager sig af ham. Desuden fortælles om hans fritid og hans idoler. Sideløbende med historien om Marcel formidles facts om boksning i særlige faktabokse på karryfarvet baggrund. Bagest i bogen er der et stikordsregister og en oversigt over supplerende litteratur og en webadresse. Det er en tiltalende og informativ bog, der giver et realistisk billede af en dreng og hans sport. Den én- til tospaltede tekst kan selvlæses fra 3.-4. kl. Billedmaterialet består overvejende af farvefotos med Marcel i centrum. Der findes ikke mange titler om boksning i skolebibliotekerne, så den foreliggende vil være et udmærket supplement til de evt. eksisterende. Bogen kan primært anvendes til selvstændig læsning fra 3.-4. kl., men kan desuden indgå i et emnearbejde om sport. Forsiden, der viser Marcel i kamp, skal nok tiltrække interesserede.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2000

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 25. maj 2000

I den efterhånden velkendte serie Læs selv om sport er der med de sidste titler nu dækket 12 sportsgrene med bøger, hvor teksten er relativt letlæselig, og hvor en del af informationerne skal læses i fotos og billedtekster. Der er stadig udækkede sportsgrene, så flere titler må forventes. Denne gang er emnet boksning, og hovedperson er den 12-årige Marcel, hvis familie kommer fra Libanon, men som er født i Danmark. Resultatet er en bog om boksning som kampsport og livet i en bokseklub set fra børnehøjde. Teksten er med megen direkte tale, og der er brugt langt mest plads på fotos af varierende stemnings- og informationsværdi. På næsten hvert opslag er der desuden en lille faktaboks med korte oplysninger om boksning som f.eks.: inddelingen i vægtklasser, sikkerhed og udstyr. Bogen fokuserer entydigt på Marcels træning op til kampe, og kommer hverken ind på muligheden af at bruge den fysiske træning uden kamp, eller måske mere logisk i denne bog på det forholdsvist store antal boksere med indvandrerbaggrund. Litteraturlisten rummer især henvisninger til fagbøger om kendte boksere, men også til et par ungdomsbøger og en enkelt website, men der er heller ikke andre bøger for børn om emnet.


Folkeskolen

Årg. 117, nr. 42 (2000)

af

af

Mogens Bille

Årg. 117, nr. 42 (2000)