I svenske Trelleborg lever Amanda og Niko. De bliver kærester, selv om deres familier er imod det. Da Amanda bliver fundet dræbt, er Niko den oplagte mistænkte, men hvorfor forbliver han tavs? For voksne læsere af familierelaterede krimier og spændingsromaner.
Spændingsroman, der springer i tid, så man følger de involverede familier både før, under og efter drabsnatten. Amanda er smuk og eftertragtet. Hendes søster, Isabella, er dybt begavet og tilmed en talentfuld fodboldspiller, så Amandas forældre er meget stolte af deres to døtre. Isabella har valgt sig en kæreste lige efter forældrenes hoved, men det samme gælder ikke Amanda. Hun bliver kæreste med Niko, og ham, syntes hendes forældre, ikke er fin nok til deres familie. Amanda og Nikos fædre har en fortid sammen, som de ikke taler højt om - og fædrenes synder går nu videre til børnene. Da Amanda findes død, er man i tvivl om, hvorvidt det er mord eller selvmord. Og hvis det er mord, er Niko den hovedmistænkte, men han nægter at tale.
Velskrevet spændingsbog. Det fungerer rigtig godt, at bogen skifter så meget i tid, og at læseren dermed gradvis kommer ind i familiedynamikkerne og fortidens lig i lasten. Selve plottet bliver lidt søgt, men den vil fungere rigtig godt for mange læsere.
Nedarvede problematikker er også temaet i denne svenske krimi: ØdemarkEn helt normal familie En helt normal familieNedarvede problematikker er også temaet i denne svenske krimi: Ødemark .