Den gotlandske idyl rystes, da en kvinde findes dræbt i lokalområdet. Pensionisterne Anki og Tryggve er opsatte på at efterforske sagen, men nogen ønsker åbenlyst at bevare fortidens hemmeligheder. For fans af hyggekrimier og mordmysterier.
Tredje bog i Karlsson & Fridman-serien. Et gammelt foto vækker ubehagelige minder hos Ninni Weströms demente mor. Selv husker Ninni kun barndommens idylliske sommer i kvindehuset, og rejser til Gotland for at undersøge, hvad der skete dengang. Fortid og nutid krydser spor ved fundet af en død kvinde, idet efterforskningen synes forbundet til en henlagt sag fra Tryggve Fridmans tid i politiet. Anki beslutter sig for at hjælpe med opklaringen under dække som lokalhistoriker, men begynder at modtage trusler og føler sig overvåget. Spørgsmålet er, om Ninni Weström har vækket en morder? Sagen bliver personlig for Tryggve og Anki, der sætter alt på spil for at afdække sandheden.
Man bliver straks suget ind handlingen i denne charmerende roman, der blander feelgood og hyggekrimi med vægt på svensk lokalkolorit, mennesker, hverdagsliv og relationer. Detektiverne Anki og Tryggve er pensionister med livserfaring og næse for mysterier og selvfølgelig mordgåder forbundet til fortidens hændelser. Samtidig fortælles om almindelige udfordringer med familie, ensomhed og livsvalg i en sen alder.
For mere hyggekrimi i charmerende omgivelser læs fx Kristina Ohlssons serie "En Strindbergkrimi" eller Adams arv.