Den kendte bjergbestiger, Ingrid Berg, er vendt hjem for at overtage ledelsen af familiens gamle hotel højt oppe i fjeldet. Men det er ikke alle, der ønsker, at hun skal lykkes. Hvis julestemningen skal reddes må alle hemmeligheder frem i lyset. For fans af feel good-romaner.
Ingrid Berg har besteget bjerge i hele verden, hvor hun som ekspeditionsleder har været vant til at træffe svære beslutninger. En traumatisk ulykke har dog gjort hende bange for højder, så hvordan skal hun turde springe ud i at overtage familiens hotel i de norske fjelde? Hotellet har været i familiens eje i mere end 100 år, men det viser sig at der er nogen, som vil forpurre Ingrids planer. Samtidigt med at Ingrid må bore dybt i hotellets historie, må hun også granske sin sjæl for at hele sine egne sår. Tør hun nogensinde åbne sit hjerte igen? Problemet er, at det hele skal fikses samtidigt med, at hotellet er fyldt med gæster, en kendt influencer og et amerikansk par med en nysgerrig interesse i alle de norske juletraditioner.
Sød feel good-roman fyldt med norske juletraditioner og familiehemmeligheder. Her er både hygge, jul og en smule drama, præcis som det skal være. Romanen er fyldt med interessante bipersoner og sidehistorier, så der er bestemt potentiale for en kommende serie om Himmelfjeld Hotel.
Nyd også en tur til Island med Julie Caplin i Det lille hotel under nordlysetJul på øens hotel eller Skotland med Jenny Colgans Jul på øens hotelNyd også en tur til Island med Julie Caplin i Det lille hotel under nordlyset eller Skotland med Jenny Colgans .