Rifbjerg påbegyndte i Konfrontation (1960) og i Camouflage (1961) en objektiveringsproces af jeg'et, som han definerede indadtil. Processen fortsattes med jeg'et anskuet i et dybdepsykologiskaspekt i Portræt (1963), i Amagerdigte (19.65), der beskriver personlighedens historie, og i Scener fra det daglige liv (1973) med dagnære digte iblandet humoristiske lag. Denne udredningsprocesfortsættes i denne digtbog, der beskriver livsdriftens og livets kredsløb med dets lag af underbevidste overfladeytringer modstillet med livets mytiske væren symboliseret ved undertitlens satyr,der »ntræffes slumrende. Bogen/digtet er komponeret i flere lange serier af nypoetiske sekvenser, hvis helhed udgør en sand polyfoni af Rifbjergs kendte vitale medrivende kunstneriske sensibilitet.- Livsfrisen er en meget spændende forlængelse af Rifbjergs »subjekt«digte og må have sin naturlige plads på lyrikhylden.